
Vinoble Horsens
”Vi kan mærke det på omsætningen…”
Jeg arbejder ud fra værdier som tillid, ærlighed og gennemsigtighed. Selvom det kan lyde som højtravende begreber, er det noget, jeg virkelig mener. Derfor bliver jeg ekstra glad, når mine kunder bruger netop disse ord til at beskrive vores samarbejde.
For 12 måneder siden indledte jeg et samarbejde med Vinoble i Horsens, en butik med både webshop og fysisk butik i byens gågade, samt tilstedeværelse på Facebook og Instagram. Claus Helgesen, indehaver af Vinoble, havde oplevet udfordringer med at få trafikken fra de sociale medier over på webshoppen. Samtidig havde han haft dårlige erfaringer med tidligere marketingbureauer. Som han selv siger:
“Vi har længe haft behov for at blive mere synlige både på webshoppen, Facebook og Instagram. Vi har prøvet flere løsninger, men ofte føltes det, som om de bureauer, vi arbejdede med, var for store til os – vi var simpelthen for små for dem. Derudover har vi ofte fået henvendelser fra personer, som ikke helt har forstået, hvad vores behov egentlig var.”
Den historie har jeg hørt før. Marketingbranchen kan være stor og upersonlig, og ofte er kold kanvas den metode, der bruges til at tiltrække nye kunder. Men som Claus beskriver, mister man hurtigt fornemmelsen for, hvem man arbejder med, og hvad man egentlig får ud af det.
Kunden i centrum
Som enmandsvirksomhed er jeg tæt på mine kunder, og det er en styrke i samarbejdet med små virksomheder som Vinoble. Jeg sætter stor pris på den personlige kontakt, som er afgørende for mit arbejde. Jeg vil gerne sikre, at du som kunde kan se, hvad jeg bidrager med, og derfor investerer jeg tid og energi i relationen. Jeg vil kunne se dig i øjnene og vide, at vi er på rette vej.
Min tilgang handler om at analysere den enkelte kundes behov og de tilgængelige data og derefter finde de mest effektive løsninger.
Hos Vinoble spurgte jeg Claus Helgesen, hvad de havde brug for:
“Necklas kom ind i butikken og forklarede os, hvad han kunne gøre for os. Webshoppen er en vigtig del af forretningen, men vi har haft svært ved at få kunderne fra Facebook og Instagram over på webshoppen. Det er her, han har gjort en stor forskel,” fortæller Claus Helgesen.
I en tremåneders testperiode opsatte jeg kampagner, hvor jeg løbende spurgte ind til salget af de produkter, vi annoncerede for, for at følge op på effekten. Resultatet var ikke kun en succes for webshoppen, men også for den fysiske butik. De sociale medier fungerer nu både som en direkte salgskanal og som et digitalt katalog for de kunder, der foretrækker at handle i butikken.
Testperioden er nu afsluttet, og vi har et tæt og velfungerende samarbejde, som også er gensidigt værdsat. Claus Helgesen fortæller:
“Vi kan mærke det på omsætningen af de produkter, vi markedsfører på Facebook. Det har øget lysten til at fortsætte samarbejdet, da vi ser konkrete resultater. Necklas er en samarbejdspartner med høj troværdighed og ærlighed. Det, der gør ham ekstra værdifuld, er den konstante feedback og opfølgning på de kampagner, vi kører sammen – og det er en virkelig stor styrke.”
Et godt samarbejde bygger på tillid
Da samarbejdet med Vinoble begyndte, satte vi et fælles mål: At vækste webshoppen, så det gav mening at fortsætte samarbejdet på længere sigt.
Det mål er altid det samme for mig. Hvis jeg ikke kan skabe resultater, er jeg ikke den rette samarbejdspartner.
Men det kræver tid og tillid. Du skal have tillid til, at jeg kan omsætte annoncekroner til synlige resultater på din bundlinje.
Og det har Claus Helgesen også bemærket:
“Markedsføringen af vores Facebook og Instagram har øget salget på webshoppen, og det har haft stor betydning for omsætningen i butikken. Det er bestemt ikke ringe,” afslutter Claus Helgesen.
Vil du også styrke salget med annoncering på Facebook og Instagram?