Annoncering på Instagram

Få mere ud af din annoncering på Instagram med en datadrevet tilgang

Kontakt mig, og få en gratis gennemgang af din annoncekonto

Instagramannoncering

Ligesom Facebook er Instagram et medie, der giver dig et forspring i kapløbet om kunderne. Her har du en unik mulighed for at lære dine kunder at kende – men endnu mere for at hjælpe kunderne med at lære dig bedre at kende.

Instagram bygger på relationer, og annoncering på mediet bør derfor have et andet udgangspunkt end annoncering på andre sociale medier. Hvis du formår at etablere en nærværende og ægte relation med brugerne – følgere såvel som ikke-følgere – kan du skabe et godt udgangspunkt for at sælge mere. Men du kan ikke bare søsætte en kampagnestrategi med udgangspunkt i mavefornemmelser. Den skal bygge på tilgængelige data, så annoncerne hele tiden tilpasses og målrettes dit købestærke kundesegment.

Og det er her, jeg har min styrke!

Hvis du overlader mig dit markedsføringsbudget, så omsætter jeg annoncekronerne til salg ved kontinuerligt at analysere og optimere. Jeg skaber synlige resultater på din bundlinje, og jeg præsenterer dem for dig i øjenhøjde, så det er til at forstå. På den måde ved du, at din investering giver det ønskede afkast.

Hvad skaber værdi for din forretning?

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste, der annoncerer på Instagram, gør det, fordi de ønsker mere salg og større synlighed. Men der kan sagtens lægge andre motiver bag.

Inden vi starter et samarbejde, tager vi derfor en grundig snak om, hvad der giver værdi for dig og din forretning. Mit mål er at hjælpe dig med at indfri dine ambitioner, så du kan mærke, at du får noget ud af vores samarbejde.

Instagramannoncering
Instagramannoncering

Aftaler uden binding

Det er min oprigtige interesse, at vi sammen skaber resultater, der giver mening for dig. Derfor laver jeg også kun aftaler uden binding. Kan jeg ikke skabe de resultater, du har brug for, er jeg nemlig ikke den rette samarbejdspartner for dig.

Om dit annoncebudget er stort eller lille, betyder ikke så meget. Min tilgang er den samme, og målet er at få mest muligt ud af de penge, du har til rådighed, inden for de rammer, Instagram tillader os at arbejde under.

Sætter du pris på en ærlig samarbejdspartner, der vægter gennemsigtighed og tillid højt, så lad mig endelig uddybe dine muligheder inden for annoncering på Instagram.

Kontakt mig, så jeg kan fortælle mere

Ærlighed

Ærlighed er en forudsætning for et godt samarbejde. Jeg vægter ærligheden højt – hos mig selv og hos dig.

Gennemsigtighed

Hos mig får du fuld gennemsigtighed, når vi gennemgår processer og resultater 1:1 – så ved du, hvad du får.

Tillid

Tillid skaber grobund for et åbent og transparent samarbejde, og det er nødvendigt for et godt resultat.

Necklas Hubert – annoncering på Instagram

Et godt samarbejde bygger på tillid og respekt

Relationen til dig som kunde betyder uendelig meget for mig. Det er vigtigt, at du kan have tillid til, at jeg håndterer dit annoncebudget på professionel vis, så du opnår det ønskede afkast. Derfor arbejder jeg altid med udgangspunkt i de tre nøgleord: Tillid, ærlighed og gennemsigtighed.

For dig kommer det blandt andet til udtryk ved, at du ikke binder dig til en lang aftale, når vi indgår et samarbejde. I stedet starter vi med en testperiode på tre måneder, hvor jeg viser dig, hvordan jeg kan skabe vækst i din forretning ved hjælp af annoncering på Instagram. Er vi ikke det rette match, stopper vi samarbejdet. Kan du derimod se, hvordan overskuddet på bundlinjen vokser, fortsætter vi.

Jeg bygger altid mit arbejde på en individuel analyse af lige nøjagtig din forretning og din målgruppe. Det er nemlig først, når man dykker ned i detaljerne, at magien finder sted.

Kontakt mig og hør, hvad jeg kan gøre for dig

“Teamet hos Necklas er fantastisk. De hjalp os med at frigøre vores potentiale online og offline. Vi har oplevet vækst år for år på grund af deres progressive tilgang.”

Martin Brix

Brainchild

Hvad koster instagramannoncering?

Som med alt andet koster annoncering på Instagram penge, og det er ikke usandsynligt, at du netop nu sidder og overvejer, hvor mange penge du skal bruge, før du kan mærke gevinsten.

For at styrke gennemsigtigheden i min forretning vil jeg gerne fortælle mere om prisen. Desværre er der ikke et helt enkelt svar på spørgsmålet. Det afhænger nemlig af, hvor meget du vil tjene.

Jo flere penge du bruger, jo flere kan du tjene…

Facebookannoncering
Annoncering på Instagram

Da jeg arbejder med udgangspunkt i analyse af data, kan jeg måle på langt det meste. Jeg ved, hvad annoncerne koster, og jeg kan se, hvilke annoncer der leder til et salg i butikken – og du kan se, hvad overskuddet er, når varerne er sendt afsted.

På den måde kan man sige, at jo flere penge du bruger på annoncer (hos den rette samarbejdspartner), jo flere penge kan du tjene.

Kan man så nøjes med et lille beløb i starten – fx 1.000 kr. i måneden?

Ikke helt. Du bør som minimum afsætte 4.000-5.000 kr. per måned til konsulentydelsen (altså min hjælp), og derudover bør du have et annoncebudget på +/- 10.000 kr. per måned i tre måneder. Det giver dig (og mig) tre gode måneder til at teste mine evner, og når perioden er gået, kan vi gøre status ved helt enkelt at kigge på følgende ligning:

Indtægter – annonceudgifter – konsulenthonorar = bundlinje

Det er min klare overbevisning, at der vil være overskud på bundlinjen, når de tre måneder er gået. Alternativt stopper vi naturligvis samarbejdet. Og du skal ikke være bange for at smide penge ud ad vinduet hos mig; hvis jeg ikke tror, opgaven vil lykkes, så siger jeg ikke ja i første omgang. Ærligheden kommer først.

Skal jeg give din annoncering et boost?

Vil du have nye øjne på din annoncering på Instagram, så udfyld formularen til højre. Jeg kontakter dig hurtigst muligt, så vi kan få en snak om, hvorvidt jeg er den rette til at hjælpe dig.

Jeg kan naturligivs hjælpe dig med annoncering, men min beskedne størrelse til trods kan jeg også hjælpe dig skridtet videre, hvis det er nødvendigt. Har du brug for video til din markedsføring, tekst til annoncernes landingssider eller grafisk arbejde, så ved jeg, hvem du skal have fat i. For nok er jeg ikke et marketingbureau med mange ansatte, men jeg ved, hvor vigtigt det er med specialister på alle felter. Derfor har jeg allieret mig med faste samarbejdspartnere, som er eksperter på hver deres område, og jeg åbner gerne døren op til dem, hvis du har brug for det.

– Necklas Hubert

Necklas Hubert – facebookspecialist
Skal jeg også hjælpe dig?