Facebookspecialist med begge ben på jorden
Digital markedsføring bliver hurtigt lidt højtravende, og det kan være svært at gennemskue de egentlige resultater. For hvad er synlighed værd, hvis ikke kunden lægger dine varer i kurven og tjekker ud? Hvad får du ud af en masse klik på dine annoncer, hvis ikke de bliver omsat til salg?
For mig som facebookspecialist er det vigtigt, at du kan se, hvad du får ud af dine annoncekroner. Jeg giver dig ikke et helt marketingbureau, der favner alt fra Google Ads og SEO til sociale medier og e-mail markedsføring. Jeg giver dig en specialist i Facebook og Instagram annoncering. En lille enmandshær der skaber resultater, du kan se på bundlinjen.
Annoncering med fokus på DIG!
Min viden bygger på en stor interesse for digital annoncering, som jeg gennem årene har brugt på at hjælpe virksomheder med at omsætte annoncebudgetter til salg. Både som ansat hos et META specialiceret marketingbureau, men også som selvstændig webshopejer. Jeg har altså testet min viden på egen krop, og jeg ved, hvad der virker. Og jeg forstår, hvad det kræver at skabe en god forretning.
Som specialist på et felt, der for mange er svært at få greb om, forsøger jeg at kommunikere i et sprog, som er til at forstå. Her får du ingen lange rapporter med resultater, du ikke kan dechifrere. I stedet får du 1:1 samtaler, hvor jeg viser dig, hvordan dine annoncekroner er blevet brugt, og hvilke resultater de har skabt.
Faste samarbejdspartnere
Min beskedne størrelse til trods kan jeg hjælpe dig hele vejen fra start til slut med din annoncering på Facebook og Instagram. Jeg kan også hjælpe dig skridtet videre, hvis det er nødvendigt. Jeg er IKKE et klassisk bureau med mange ansatte, men jeg ved, hvor vigtigt det er at have adgang til specialister på alle felter.
Derfor har jeg allieret mig med faste samarbejdspartnere, som er eksperter på hver deres område. Har du brug for det, åbner jeg hellere end gerne døren op til dem. Dygtige personer inden for blandt andet tekstforfatning, webudvikling, video- og billedproduktion, grafisk arbejde, Google Ads og SEO.
Så selvom jeg er ene mand i forretningen, kan jeg hjælpe dig videre på alle punkter af din digitale tilstedeværelse. Kort sagt får du en enmandshær med faste samarbejdspartnere i ryggen.