Annoncering på sociale medier
Vinoble Horsens
”Vi kan mærke det på omsætningen…”
Jeg slår mig på ord som tillid, ærlighed og gennemsigtighed. Højtravende begreber som hvem som helst kan rage til sig. Men jeg mener det alvorligt, og derfor bliver jeg særligt glad, når det er netop de ord, mine kunder bruger i fortællingen om vores samarbejde.
For 12 måneder siden indledte jeg et samarbejde med Vinoble i Horsens, der har både webshop og fysisk butik i byens gågade, og som er tilstede på Facebook og Instagram. Claus Helgesen, indehaver af butikken, oplevede en udfordring i forbindelse med at dirigere trafikken fra de sociale medier ind på webshoppen. Samtidig havde han flere mindre gode erfaringer med marketingbureauer med sig i bagagen – som han selv siger:
”Vi har i længere tid haft et behov for at gøre os mere synlige på vores webshop, Facebook og Instagram. Og vi har prøvet forskellige løsninger inden for det, men vi har egentlig tit haft lidt på fornemmelsen, at enten så var dem, vi samarbejdede med lidt for store til os – altså vi var ganske enkelt for små til dem – eller også så er man blevet kontaktet af en masse personer via telefon og mails og andre ting, som måske lige har glemt at spørge ind til, hvad er det egentlig for et behov, vi har.”
Og den historie har jeg hørt før. Marketingbranchen er stor, og kold kanvas er stadig en ofte anvendt metode til at indfange nye kunder. Men som Claus Helgesen beskriver, så bliver det hurtigt upersonligt, og man mister fornemmelsen for, hvem det egentlig er, man samarbejder med – og hvad man får ud af det.
Kunden i centrum
Personligt er jeg ene mand i virksomheden, og det er min styrke, når det kommer til kunder som Vinoble. Jeg værdsætter 1:1 kontakten, og den betyder meget for mit arbejde. Det er vigtigt for mig, at du som kunde kan se, hvad jeg bidrager med, og derfor lægger jeg tid og kræfter i den personlige relation. Jeg vil ganske enkelt gerne kunne se kunderne i øjnene.
Det handler om at kigge på den enkelte kunde og de tilgængelige data og sætte ind der, hvor det giver mening.
Hos Vinoble kiggede jeg på Claus Helgesen og spurgte, hvad DE havde brug for:
”Necklas er en ihærdig ung gut, som kom herind i butikken og fortalte os om, hvad han kunne gøre for OS (…) Webshoppen er en vigtig del for vores forretning, men vi har altid følt, at vi ikke var helt gode nok til at få vores kunder dirigeret fra Facebook eller Instagram over på vores webshop. Og det er det, han har hjulpet os rigtig meget med,” fortæller Claus Helgesen.
Over en tremåneders testperiode opsatte jeg kampagner, hvor jeg jævnligt og kontinuerligt spurgte ind til salget af de produkter, vi annoncerede for, for at følge op på effekten af annoncerne. Og det viste sig ikke bare at være en succes for selve webshoppen, men også for den fysiske forretning. Synergien er nemlig rigtig god, og udover at være en direkte salgskanal, fungerer de sociale medier nu også som et digitalt katalog for de kunder, der foretrækker at handle i butikken.
Testperioden er for længst overstået, og i dag har jeg et tæt samarbejde med Vinoble, som jeg sætter stor pris på – og det går heldigvis også den anden vej, fortæller Claus Helgesen:
”Vi kan mærke det på omsætningen på de produkter, der bliver markedsført på Facebook, og det gør selvfølgelig også, at lysten til at fortsætte er væsentligt større (…) Det vi kan anbefale mht. Necklas, det er i hvert fald, at man får en samarbejdspartner, som har en meget høj grad af troværdighed og ærlighed, og hvad jeg egentlig synes næsten er vigtigst, det er den der feedback hele tiden imellem ham og imellem os som kunde, at vi følger op på de ting, vi laver i fællesskab. Om det fungerer, om det virker. Det synes jer er virkelig en force.”
Et godt samarbejde bygger på tillid
Da jeg indledte samarbejdet med Vinoble, satte vi et fælles mål: At vækste webshoppen så det gav mening at hyre mig.
Det mål har jeg egentlig altid.
Hvis jeg ikke kan skabe resultater på din bundlinje, er jeg ikke den rette samarbejdspartner for dig.
Men det tager tid – og det kræver tillid. Du skal turde at stole på mig, så jeg kan få lov til at gøre det, jeg er allerbedst til. Nemlig at omsætte annoncekroner på Facebook og Instagram til synlige resultater på bundlinjen.
Og det har de da også bidt mærke i hos Vinoble:
”Alt det her med markedsføring af vores Facebook og vores Instagram, som kanaliserer salget over på vores webshop, det er jo noget af det, der har fået omsætningen til at stige her i forretningen. Og det er ikke så ringe endda,” slutter Claus Helgesen.
Vil du også styrke salget med annoncering på Facebook og Instagram, så kontakt mig her.
Et udpluk af mine kunder
Lad os tage snak om dine muligheder
Er du i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe dig – eller vil du bare gerne høre mere om annoncering på Facebook og Instagram? Så skal du endelig kontakte mig.
Det kan virke som en kompleks og uoverskuelig verden, men når først vi tager hul på dialogen, bliver det meget lettere at forstå.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!